Steffen Bülow
Overlæge, dr. med.
Speciallæge i kirurgi og kirurgiske mavetarmsygdomme
 


Mavesår

Ved kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi) har De fået påvist et sår i:

o mavesækken
o tolvfingertarmen.

For at få et mavesår til at hele må mavesyren neutraliseres mest muligt. Hertil anvendes medicin (fx Nexium), som nedsætter mavesækken produktion til under 1 % af det normale.

Imidlertid vil mavesåret ofte gendannes, når behandlingen er ophørt. I de senere år har det vist sig, at en bakterie (helicobacter pylori), der findes hos de fleste mennesker i mavesækkens slimhinde, er medvirkende til, at man udvikler mavesår. Bakterien kan udryddes med antibiotika (Imadrax og Klacid).

Det ser ud til, at langt de fleste er varigt helbredt for tendensen til mavesår, når såret er helet og bakterierne er væk.

Behandlingen består i:

Nexium 20 mg 1 tablet x 2 dagligt i 1 uge (sår i tolvfingertarmen)
1 tablet x 2 dagligt i 2 uger (sår i mavesækken)

samt

Imadrax 1 g 1 tablet x 2 dagligt i 1 uge
Klacid 500 mg 1 tablet x 2 dagligt i 1 uge

I tilfælde af penicillin-allergi udskiftes Imadrax med et andet antibiotikum.

De færreste patienter har bivirkninger til behandlingen. Nogle kan dog få kvalme, løs afføring eller mavekneb som følge af antibiotoka-behandlingen. Disse gener er i reglen beskedne og ophører efter endt medicinindtagelse. Behandlingen bør ikke afbrydes på grund af lette bivirkninger, men De er velkommen til at kontakte mig i tilfælde af problemer.